Arriving from You're in the right place - although we no longer support your language, you can still book all our fantastic European destinations with more than 50.000 holiday homes to choose from.
Dette hyggelige sommerhus ligger i det fascinerende klitlandskab, tæt på vand og natur. Huset byder på en dejlig stue med brændeovn, en spiseafdeling med adgang til en skøn ugeneret terrasse. Endvidere er der 3 gode soveværelser samt 1 badeværelse med spabad og sauna. Fra huset er der kun 100 meter til det brusende Vesterhav og særligt ved Kjul, er vandforholdene gode, hvis I er til kajak-sejlads. På alle årstider inviterer området til, at nyde den frihedsoplevelse det er, at vandre i klit og på strand. Udflugtsmulighederne og aktiviteterne er talrige, men undlad ikke at besøge det spændende Nordsøen Oceanarium i Hirtshals eller Ørnereservatet, hvor I kan opleve verdens største ørne. Der er desuden 18-hullers golfbane, tennisbaner, windsurfing, drageflyvning, lystfiskeri, mange spændende gallerier og kunsthåndværkere med deres arbejdende værksteder og meget mere lige i omegnen.