Arriving from You're in the right place - although we no longer support your language, you can still book all our fantastic European destinations with more than 50.000 holiday homes to choose from.
På en dejlig stor og lukket naturgrund, ikke langt fra Løkken, ligger dette flotte og lyse sommerhus med 100 m² hovedhus og et stort anneks på 25 m² med et stort værelse med dobbeltseng og et badeværelse. I huset er der en stor og lys stue med loft i kip og udgang til terrasser rundt om hele huset. I kan glæde jer til udeliv fra tidligt til sent, for her er udendørs køkken og afskærmet bruser med v/k vand, som især er praktisk efter en tur i vandet. I huset findes desuden to soveværelser med en enkeltseng i hver, hvoraf den ene er 1,20 bred samt et soveværelse med en dobbeltseng. I det separate rum med spabad findes også en bruser. Den hyggelige badeby Løkken byder på hyggelige cafeer og restauranter samt en masse gode butikker. På stranden ligger de fine hvide badehuse som perler på en snor om sommeren, og er man til vand-aktivitet, er Løkken også det oplagte sted for vandsport ud for den flotte mole.