Arriving from You're in the right place - although we no longer support your language, you can still book all our fantastic European destinations with more than 50.000 holiday homes to choose from.
Så kommer I ikke tættere på vandet!Sommerhuset ligger højt med smuk panoramaudsigt over Limfjorden. Huset ligger ud til en skrænt med en trappe der går direkte ned til vandet.Grynderup Strand er et mindre sommerhusområde med ca. 30 sommerhuse, som alle ligger direkte ned til Limfjorden. Området ligger på den vestlige side af halvøen Salling med få kilometer til Sallingsundbroen, som fører til Mors. På Mors ligger bl.a. forlystelsesparken Jesperhus Blomsterpark, som er en af Limfjordens helt store attraktioner. På Mors ligger ligeledes områdets største by Nykøbing Mors, med en hyggelig gågade, restauranter og caféer. Lidt nord for Grynderup kan I tage færgen til den naturskønne ø Fur, som er kendt for sine stejle skrænter, hvor I kan finde fossiler. Grynderup Sø er et fantastisk naturgenopretningsprojekt, hvor I bl.a. kan prøve trækfærgen "trækfuglen" og vandre ad de anlagte stier.