Beskrivelse
Denne ferielejlighed ligger i den ene halvdel af et dobbelthus med god plads, både til at slappe af, dyrke fitness og lege, for familier og en gruppe venner. Huset ligger i en rolig del af Dankerode og er omgivet af en grøn og frodig have.
Her er indendørs hjemmetræner, bordtennisbord og minikeglebane. Langs grunden fører en meget lidt befærdet vej forbi. Foran huset er der god plads på ejers grund til at spille bold samt til at parkere bilerne.
Boligens indre er hyggeligt og praktisk indrettet, med de tre soveværelser på øverste sal. Der er babyseng til et barn. Ud over badeværelset er der et ekstra brusebad med adgang fra S1.
Den udendørs terrasse med havemøbler og grill ligger i haven bag huset, med adgang over en stejl trappe af sten. Herfra er der en dejlig panoramaudsigt over byen og omgivelserne.
Dankerode er en dejlig by med alle bekvemmeligheder, fx indkøbsmuligheder, bager, slagter og flere spisesteder.
Her er mange godt skiltede vandrestier. Byen ligger kun fem km fra Harzgerode, med forlystelsesparken Albertine, slot og andre seværdigheder, samt Selkebahns banegård. Med denne smalsporsbane kan I tage turen gennem den romantiske Selkedal gennem forrevne klipper og romantiske skyggefulde veje til UNESCO-kulturarvsbyen Quedlinburg. Her er der en betagende atmosfære helt fra middelalderen.
I bor i et perfekt udgangspunkt til ture i bil til alle hjørner af Harzen. Fx til de populære byer Halberstadt, Wernigerode, Blankenburg, Stolberg, Goslar, samt til Harzens mange seværdigheder bl.a. Erlebniswelt Bodetal i Thale (28 km) det romantiske Bodetal med Hexentanzplatz og Roßtrappe, drypstenshuler i Rübeland, Rapp-Bode-spærredæmning med megazipline, wallrunning og den længste fodgænger-hængebro i Tyskland, westernbyen i Hasselfelde, glasfabrik i Derenburg, Rosarium i Sangerhausen, Falkensteinborgen, Regensteinborgruinen, de historiske byer langs den romantiske rute, med klostre som Michaelstein, Huysburg, Ilsenburg og Drübeck, stiftskirken Gernrode, golfcentrum i Maisdorf ved Ballenstedt.