Arriving from You're in the right place - although we no longer support your language, you can still book all our fantastic European destinations with more than 50.000 holiday homes to choose from.
Nær den charmerende lille by Ebeltoft på det naturskønne Mols ligger dette fantastiske, særdeles rummelige 3-etages feriehus, som er opført i 2005. Huset indeholder bl.a. 10 dejlige, velindrettede soverum, en stor, hyggelig stue med smagfuld indretning og brændeovn, der skaber den rette hyggelige stemning samt en flot poolafdeling med swimmingpool, vandrutschebane, stort spabad og sauna. I dette feriehus er der ingen undskyldning for ikke at få rørt alle muskler, når der skal kæmpes om sejren ved bordtennisbordet, i airhockey eller fodboldspil eller for den sags skyld ved dartskiven eller det flotte poolbord. I kan også forbedre formen i husets motionsredskaber, inden I slænger jer i en liggestol på én af husets to terrasser. Her kan I så ligge og nyde tilværelsen og den smukke natur, mens børnene muntrer sig med gynger, sandkasse og fodboldmål. Et oplagt udflugtsmål på disse kanter er en tur til Ebeltoft, som kan prale af at have verdens mindste rådhus, ligesom I her også kan opleve Fregatten Jylland, smalle brolagte gader omgivet af stemningsfulde gamle huse, spændende specialbutikker og gode restauranter. Feriehuset er samtidig det perfekte udgangspunkt for udflugter til Østjyllands mange kendte attraktioner, bl.a. Djurs Sommerland, Kattegatcentret og Jyllands 'hovedstad' Århus. Desuden byder den smukke natur på masser af aktivitetsmuligheder som f.eks. vandre- og cykelture i Mols Bjerge, der er et stort naturfredet området med små søer, istidslandskaber, en sjælden fauna og betagende udsigter over Ebeltoft Vig og Kalø Vig. Sovepladser på hemsen er mest velegnede til børn.