Arriving from You're in the right place - although we no longer support your language, you can still book all our fantastic European destinations with more than 50.000 holiday homes to choose from.
Velkommen til dette hyggelige sommerhus, der er beliggende på en 730 m² naturgrund med græsplæne. Huset ligger kun 400 m fra den dejlige badestrand, hvor der også er mulighed for fiskeri. Huset er gennem årene om- og tilbygget med seneste udendørs renovering i 2016. Huset fremtræder særdeles velholdt og indbydende. Indendørs er dejligt lyst og lækkert, det er indrettet i en moderne stil med en hyggelig sommerhusstemning fordelt på køkken/spiseplads og opholdsrum i et, badeværelse samt 3 soveværelser. På grunden findes annekset med yderligere 2 sovepladser.Den solrige terrasse har dejlige havemøbler samt en Weber kuglegrill - perfekt til lækre grillmiddage på ferien. På flere sider af huset er der lavet en stor træterrasse med bord-/bænkesæt samt en solkrog med 2 solvogne. Ved siden af huset ligger anneksbygningen på 12 m², der er meget velholdt og har en lys og moderne indretning (renoveret i 2019).I sommerhuset forefindes barneseng, barnestol, strygejern og -bræt, Senseo- og alm. kaffemaskine. mikroovn samt el-kedel. Der findes udendørs legetøj i form af spil og sandlegeredskaber samt en gynge. Her findes ligeledes en sorteringsstation til metaldåser og genbrugsglas samt askespand til rester fra grillen og brændeovnen.Fra huset er der ca. 7 km til Bogense med mulighed for indkøb af dagligvarer og shopping i den gamle købstad med skønne butikker og restauranter. I Brenderup ligger områdets bedste bageri med lækkert morgenbrød og andet bagværk.