Arriving from You're in the right place - although we no longer support your language, you can still book all our fantastic European destinations with more than 50.000 holiday homes to choose from.
På en skøn, lukket naturgrund med god plads til boldspil og leg for den store familie, og hvor der findes legehus, fodboldmål, sandkasse, gyngestativ og mulighed for at sove i shelter, finder I dette velholdte feriehus med et lyst, veludstyret køkken i tilknytning til spisepladsen. Stuen er indrettet med behagelige møbler, og den skønne brændeovn spreder en dejlig varme. I soveværelserne er der godt med skabsplads og gode senge. I har adgang til det ene badeværelse fra entréen, og det andet ligger i forbindelse med poolrummet, hvor der også er adgang til saunaen. Overalt i huset er der trægulve pånær i entréen, køkkenet og badeværelserne, hvor der er fliser. På den dejlige, lukkede træterrasse står der gode havemøbler og solsenge til alle gæster. Hvis det bliver for varmt i solen, har I også mulighed for skygge på den overdækkede terrasse. Feriehuset ligger i kort afstand til de hyggelige badebyer Blokhus og Løkken med mulighed for gode aktivitetsmuligheder, café- og restaurantbesøg samt shopping. Der er heller ikke langt til den skønne, brede sandstrand med de flotte klitter ved Saltum Strand.