Arriving from You're in the right place - although we no longer support your language, you can still book all our fantastic European destinations with more than 50.000 holiday homes to choose from.
I et stille sommerhusområde tæt på Roskilde Fjord, finder I dette smagfuldt indrettede feriehus. Her kan hele familien slappe af og nyde de hyggelige omgivelser. Feriehuset er blevet totalrenoveret i 2019, bl.a. med et lækkert køkken med gode hårde hvidevarer, dertil findes et spiseafsnit med plads til seks personer. Dejlig stue med et godt lysindfald fra de store vinduer og udsigt til fjorden samt en rummelig sovesofa med plads til en person. Bagest i huset findes de to gode soveværelser - det ene med en dobbeltseng, mens det lidt mindre værelse har en køjeseng til to personer, primært beregnet til børn. Begge soveværelser har fin skabsplads. Endvidere et dejligt badeværelse med brus og pænt bademiljø. Til feriehuset hører en stor overdækket terrasse, hvor hele familien kan hygge sig. På den vestvendte terrasse kan I nyde solen og udsigten til fjorden. Der er blot 50 m, før I står på stranden med bålsted og flere bord-/bænkesæt, hvor I kan nyde jeres mad og betragte den smukke solnedgang. Feriehuset er centralt placeret i forhold til udflugtsmål i Nordsjælland eller København.